Camaro Restoration Denmark - CRD .. den ligger da lige til højrebenet!!

Med mange år i USA-bil interessen og med egen Camaro, fik man jo efterhånden opbygget sig et mindre håndlager af diverse tilovers blivende dele. Det har hjulpet mange personer på vej, men tingene udviklede sig i ret linie til lidt mere og endnu mere. Henvendelser på skærme, forklap, kofangere, ja alle de store væmmelig ting der koster det dobbelte i fragt af hvad stumperne koster.

Det har gjort at vi nu er sprunget ud på det dybe vand og prøver nu om det kan lade sig gøre at sælge ud fra et speciel-lager her i Danmark, hvor reservedelene hovedsageligt er til 1st. gen. Camaro.

Forhåbentlig kan det nu hjælpe på priserne og ikke mindst på ventetiden.
Hvem har ikke drømt om en lille Camaro shop lige om hjørnet, hvor man ku` hente lidt lækkerier til sin 1st. gen. på en tilfældig hverdag..... Nu er det bare virkelighed !!!

Så hvis du står og mangler en for/bagskærm, nye dørhåndtag, en helt ny bund eller f.eks. et nyt tag til din 1967-69 Camaro, så ring eller skriv en mail til os og få en pris -eller kom forbi butikken og få varerne med hjem med det samme.

Det hele breder sig jo lidt som ringe i vandet, og derfor tager vi nu også alle mulige andre reservedele til andre USA-biler hjem på bestilling.

Vi glæder os til at høre fra alle jer Camaro-nørder og andre USA-freaks rundt omkring i lille Danmark og håber selvfølgelig at vi har det i lige står og mangler.

Ring eller skriv og få en pris og en "ETA" på de dele du skal bruge til din renovering.

Når du bestiller varer hos os vil du -om muligt- altid få en "ETA" og en fast pris, på den måde kommer der ikke nogle grimme overraskelser!!

Med venlig hilsen Tom Camaro

o--------------------o

Vores adresse er:

Camaro Restoration Denmark

Vonsildvej nr.8 - Postnr. 2770 Kastrup.

Tlf. nr. 3252 5552. - Mobil nr. 20816435.

E-mail: CamaroHobby@Gmail.com

o--------------------o

Vores første Camaro blev indkøbt i Sverige i 1986. Det var en 1968 RS Convertible, til 62000 Sv.Kr. Vi handlede bilen 2-300 kilometer over Stockholm. Turen op var lang, våd, kold og opslidende. Men nedturen mod København gik forrygende stærkt... om det var skyen fra Tjernobyl-nedsmeltningen eller om det var på grund af alle de ting der bare raslede af bilen, det vides stadig ikke.

Den var flot og lækker, med brede chromede "Brasil" fælge og noget "Kawasaki" scoop på forklappen?? De to scoops blev nu hurtigt skiftet ud med lidt streger og der kom også nogle lidt federe center-line fælge på

 

 

 

 

Problemerne/opgaverne blev løst og vi kørte meget til træf over hele landet i de næste par år.

En dag fik vi et godt bud på den hos en grønthandler, hvor vi for beløbet kunne tage til USA og købe en anden 1968 Camaro Convertible, som denne gang skulle være med Big Block.

Men ak-ak, samme dag bilen skulle afleveres, syntes jeg den skulle ha` lidt ekstra pulver, og når man spiller rigtig dum-smart hen over et par jernbaneskinner ... ja -så skal det jo gå galt. SMMAAAAASSSKK.........%&`¤##.¤¤#&%¤¤### .... øv-øv.

Tiden gik, og med en masse forskellige "kropsorienterede" interesser, gik der hurtigt 2½-3 år og små 100.000 kr. inden den kom ud og kører igen. ..... ´så jeg ved godt hvad det kan give af problemer at hive stumper hjem fra USA - - - alt for dyrt specielt de store ting-, og alt for ofte, meget-meget besværligt´!!

Den blev dog færdig, farven var nu sølv/grøn med sorte streger og sort kaleche. Men allerede efter et par køreture rundt i landet, blev denne super lækre Camaro 68èr solgt til en Midt-Jyde i starten af 90èrne.

 

 

 

 

I Januar 1992 tog vi til USA for at hente en ny 1st. gen. Camaro. Denne gang skulle det, som sagt tidligere, være en Big-Block model. Men den helt rigtige Camaro var svær at finde, og dem vi fandt var allerede dengang meget-meget dyre (i "dengang" priser).

I stedet købte vi en super interessant "Matching Numbers" 1969 Pace Car Replica, med 350cui. og manuel gearkasse.

...... En "1969 Pace Car Replica"... en Replica?? ... Hhhmmmm, ja det kan man læse meget mere om andre steder.

Men en rigtigt spændende ting ved denne bil er helt sikkert, at den tilsyneladende aldrig har været plukket fra hinanden, og ifølge de forskellige datomærker på fælge, indsug, kardan, strømfordeler, viskermotor osv.osv. ser det ud til at være de samme stumper som sad på denne bil i 1969, da den kørte ud af fabrikken i Van Nuys (Los Angeles, Californien).

En anden spændende ting ved denne Camaro er den medfølgende Protect-O-Plate ("P-O-P"), som er en aluminiums-plade der fulgte bilen ud af fabrikken til forhandleren. I denne "P-O-P" prægede Van Nuys-fabrikken nogle oplysninger omkring hvilken motor, kaburator, gearkasse og bagtøj der var monteret. Forhandleren prægede efterfølgende den første ejers navn i pladen og med alle disse oplysninger, kan man (som den eneste måde) fortælle om det er en bil man kan og må kalde "Matching Numbers".

o---------------o

Som en lille side interesse har vi også en Thunderbird 1961 Convertible, som vi bruger meget til de stille aftener på Langelinie og lign.

Thunderbird 1961 Convertible, en dejlig bil som er blevet brugt i alle slags vejr de sidste 9-10 år.

o---------------o